Artikel fra januar 2024
Læs hele avisen

37 nye Cat-tons til at få kabler i jorden

19-01-2024
Del artikel på


Herning-entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S sigter højt med sikkerhed

Der skal kabler i jorden ned gennem Jylland, og det gå gerne ske både hurtigt og effektivt. Men uden at gå på kompromis med sikkerheden. Og det har entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S fundet en løsning på med indkøb af en ny Cat 336 gravemaskine, som matcher ønskerne om teknologi, der medvirker til sikkerheden, når de 302 heste under motorhjelmen tager fat.

”Den nye Cat 336 er en investering i håb om at komme ind på markedet med nedgravning af store kabler”, forklarer direktør Lars Kristensen hos den midtjyske entreprenørvirksomhed.

Foruden den nye graver, kører der i forvejen adskillige Cat-maskiner i maskinparken hos Gustav H. Christensen. Foruden Cat 336’eren også en håndfuld andre store gravemaskiner, fire mindre otte tons-maskiner og gummigeder i forskellige størrelser.

 

Erfaring i kabinen

Det er maskinfører Kurt Sørensen, der har sat sig i kabinen på den nye maskine, og han har over 40 års erfaring med at styre store maskiner rundt. Ikke desto mindre mødte den gamle ræv nye udfordringer i den nye.

”Der er mange nye ting, man lige skal vænne sig til, men den er dejlig at køre med. Det er et stort spring at sætte sig ind i maskinen med de mange nye funktioner”, siger Kurt Sørensen, som kommer fra en ældre maskine uden de samme hjælpefunktioner, som han har mødt i Cat 336’eren.

Klogelig tog Kurt Sørensen da også et smut omkring Zeppelins democenter i Skejby ved Aarhus, inden Zeppelin Danmark A/S leverede gravemaskinen i Herning.

”Jeg ville godt nok have stået på bar bund, hvis Zeppelins instruktører, Dan Grosser, ikke havde givet mig en grundig instruktion. Der er mange ting at huske, men meget af det sidder nu hurtigt fast”, siger Kurt Sørensen.

 

Sikkerhed og komfort

Cat har tænkt sikkerheden og komforten ind i designet af opbygningen af alle maskiner.

”Vi ved, at det at arbejde med gravemaskiner på projekter i byerne ofte kan være forbundet med forskellige risici. Maskinførerne og folkene omkring maskinerne udsættes for tungt udstyr, køretøjer i hurtig bevægelse, og trafik, som ofte kan skabe usikre forhold, hvis man er uopmærksom. Her kan maskinernes teknologier hjælpe til at optimere sikkerheden”, siger Dan Grosser hos Zeppelin Construction.

Teknologierne til højnelse af sikkerheden er standard i Cat 336’eren. Gravemaskinen er blandt andet udstyret med et 360 graders Bird View-kamera, der viser skarpe billeder i monitoren. Også de såkaldte ”Ease of Use”-teknologier er med. De hjælper maskinføreren med blandet andet højde- og krøjestop indenfor fastsatte værdier.

”Det betyder, at maskinen ikke kan overskride de fastsatte grænser. Dermed undgår maskinføreren for eksempel at svinge ud på en cykelsti eller et fortov”, forklarer instruktør Dan Grosser.

”Når man krøjer rundt, og der kommer biler bagfra, betyder det meget for sikkerheden, at der er gode oversigtsforhold og nogle gode spejle og kameraer. Man ser meget på den store skærm”, siger maskinfører Kurt Sørensen.

 

Billedtekster:

1.

Kurt Sørensen parrer sin store erfaring med den nye Cat 336’ers avancerede teknologi. Zeppelin Danmark bryster sig af, at gravemaskinen har branchens højeste niveau af fabriksmonteret teknologi.

2.

37 nye Cat-tons med 302 heste i maskinrummet.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk