Artikel fra november 2021
Læs hele avisen

60 tons brandslukker

08-11-2021
Del artikel på

Stor neddeler til kamp mod flammerne ved storbrand på Novopan

En kæmpebrand hos spånpladeproducenten Novopan i Pindstrup på Djursland sendte en 60 tons tung CBI Magnum Force 8400 Horizontal Grinder på en usædvanlig opgave. Den blev brugt som brandslukker.

Da Christian Malthe Bruun fra AC Recycling I Grenå hørte om branden, fostrede han straks løsningen: Ind på brandstedet med den voldsomme træknuser, som han ejer sammen med Esben Hegelund, der driver Randers-firmaet EHJ Miljø & Energi.

”Vi kunne sætte vanddyser ind på rotoren i knuseren, samtidig med at vi pressede materiale igennem. Det gjorde vi med omkring 700 kubikmeter i timen. Det er samme mængde, som maskinen kører igennem til daglig, når vi laver biomasse til Aalborg Portland og varmeværker”, fortæller Christian Malthe Bruun.

60 tons brandslukkeren blev fodret med brændende træaffald i døgndrift af fire gummigeder i fire døgn, og Christian Malthe Bruun skønner, at der er kørt omkring 45.000 kubikmeter igennem maskinen.


Billedtekst:

Travle gummigeder fodrede den store CBI Magnum Force-neddeler i fire døgn. (Foto: Christian Malthe Bruun, AC Recycling)

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk