Asfaltbranchen med inde over nye Ammann-tromler

02-10-2019
Del artikel på



Stemas nu klar med nye tandemtromler med hurtig justering fra in-line til offset

”Spørg dem der skal køre med maskinerne, hvordan de skal være – og lav dem”.

Sådan er visdommen bag en ni maskiner stor serie tandemtromler fra den schweiziske producent Ammann. Tromlerne blev præsenteret som de helt varme nyheder på entreprenørmessen Bauma i München tidligere på året. Nu er den danske importør, Stemas A/S, klar til at levere dem til det danske asfalt-folk.

”Forventninger er store til de nye tandemtromler fra 2,2 til 4,6 tons. Ikke mindst, fordi asfaltbranchen har været med inde over udviklingen af maskinerne og dermed har bistået med knowhow om, hvordan den ideelle tandemtromle skal se ud”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas.

Alle tromlerne kan hurtigt justeres fra in-line til offset-konfiguration. Det betyder i praksis, at de har dobbeltfunktion og løser opgaver lige godt på større arealer og tæt på kansten, husmure og andre forhindringer.

 

Nem funktion

”Maskinføreren ændrer fra in-line til offset manuelt, og det er en meget nem funktion at foretage.  Når en tromle er indstillet til offset, forskydes tromlerne, og maskinen kan arbejde helt tæt på kantsten, mure og andre forhindringer. I in-line fordeles komprimeringskræfterne ligeligt, og det er den indstilling, man vil bruge til at tromle på større arealer, og som kan spare ekstra overkørsler”, forklarer Robert Kjærgaard.

De ni modeller har arbejdsbredder fra 1000 til 1380 millimeter. De fordeler sig på fire størrelser, som alle fås i både en standardversion og en C-udgave, som er kombi-maskiner med ståltromler i front og pneumatiske dæk bagtil. En enkelt maskine på 3,8 tons har ståltromle både for og bag.

 

Intuitiv betjening

Ammann-konstruktørerne har formået at reducere lydniveauet i forhold til tidligere modeller. Den nye serie har fået et nyt LED-lyssystem, og der er udviklet et intuitivt instrumentbræt.

”De nye modeller passer også rigtig godt til udlejningsmarkedet, hvor det intuitive betjeningspanel gør det nemt, selv om maskinerne hele tiden får forskellige tromleførere. Det samme er tilfældet med selve førerplatformen, som har god plads til førere i alle størrelser”, siger salgsdirektør Robert Kjærgaard.


Billedtekster:

1.

Med mulighed for at skifte mellem in-line og offset er det intet problem at arbejde tæt på kansten og andre forhindringer det ene øjeblik og tromle på større arealer det næste 

2.

Ny Ammann ARX 23-2 med stål I front og pneumatiske dæk bag.

3.

Det intuitive betjeningspanel sikrer overskuelig og enkel betjening og tager tillige højde for, at det kan være forskellige førere, der skal køre tromlen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk