Biomasse med menneskemasse og anerkendende forsker-ord

31-10-2019
Del artikel på







OP System lavede en omvendt Kim Larsen med velbesøgt åbent hus-arrangement

”Fik du set det, du ville” spurgte Kim Larsen i den smukke sang ”Om lidt”. Direktør Morten Christensen og OP System i Løsning mellem Horsens og Vejle lavede en omvendt Kim Larsen, da der blev sat biomasse på menuen til et stort åbent hus-arrangement.

”Vi fik vist det, vi ville. Nemlig de enorme ressourcer, der er i biomasse, som var vores gennemgående tema. Det bevirkede, at de mange gæster kunne forholde sig til, hvilke slutprodukter, vi kan levere med biomasse. Og vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger efterfølgende”, fortæller Morten Christensen.

Der faldt også positive ord, mens neddelere, sorterere, stenseparator og materialehåndterere sørgede for masser af action. Seniorrådgiver, biolog Simon Skov, der arbejder for Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, havde taget turen fra Hinnerup til Løsning for at se det store maskineri i funktion.

 

Ren energi

”Det er det helt rigtige, der sker her. Biomasse er en kæmpestor ressource. Der samles 800.000 tons have-/parkaffald ind på genbrugspladserne om året. Med den rigtige behandling er det ren energi”, konstaterede Simon Skov.

OP System benyttede også lejligheden til at præsentere affaldssorteringssystemet Robotic.

”Robotic er hjemmelavet. Anlægget er udviklet og bygget af OP Teknik selv, og de første referenceanlæg kører nu i Sverige og et enkelt i Tyskland. Men vi havde altså også mulighed for at præsentere et Robotic-anlæg i Danmark, og det fik heldigvis meget stor opmærksomhed fra de besøgende”, fortæller Morten Christensen.

”Vi har gjort det til en god vane at sætte kaffe over og lægge pølser på grillen til åbent hus hver andet år i september. Så viser vi alt vores tunge grej frem, og heldigvis får vi besøg af mange repræsentanter for virksomheder, affaldsselskaber og kommuner, som gerne vil i dialog om de mange muligheder, som maskinerne giver”, siger OP System-direktøren.

 

Billedtekster:

1.

Det blev til en masse biomasse-snak mellem seniorrådgiver Simon Skov fra Københavns Universitet (til venstre) og OP Systems administrerende direktør Morten Christensen. Her foran stenseparatoren Steinmops.

2.                                                                                                                                  

Godt med besøgende og masser af maskin-aktivitet ved OP System i Løsning.

3.

Neddeleren Doppstadt Inventhor 9 med materialehåndtereren Sennebogen 821 som fodermester. Og så kommer der ellers noget ud i den anden ende.

4.

OP Systems chef, Morten Christensen, kunne glæde sig over stor interesse og godt besøg fra både affaldsselskaber og kommuner.

5.

En sjatbyge ind imellem betød ikke så meget. Nogle valgte at lade som ingenting, mens andre søgte læ under en af Doppstadt-parasollerne.

6.

Tromlesortereren Doppstadt SM620 leverede materialer videre til stenseparatoren Steinmops GT130, som derefter spyttede renset biomasse ud.

7.

En imponerende række af maskin-opstillinger på OP Systems store areal bag hovedkvarteret i Løsning.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk