Artikel fra december 2020
Læs hele avisen

Cat øger Next Generation

11-02-2021
Del artikel på


Tre mindre gravemaskiner lægger sig i bæltesporet af Cat 323

Caterpillar har øget udbuddet af bæltegravere i serien af Next Generation-maskiner. På et virtuelt pressemøde har Cat lanceret tre nye maskiner, der lægger sig ind i den eksisterende række i slippet fra 13 til 18 tons.

”Mens lanceringen sker virtuelt fra Malaga i Spanien, har vi faktisk netop modtaget de første nye maskiner i vores afdeling i Skejby. Både 313 og 315 er allerede ankommet til Danmark, og vi har kastet os over klargøringen af dem. Senere kommer 317’eren”, fortæller produktspecialist Jakob Kristensen hos Zeppelin Danmark, som repræsenterer Caterpillar i Danmark.

Selv om der er tale om nye modeller, er der en god portion genkendelse i alle tre nye Next Generation-maskiner. De er skabt over samme læst som de første Cat 323 i Next Generation-serien. Derfor er der mange paralleller til 323’eren. Blandt andet er det samme kabine, der anvendes.

”Mange features fra 323 følger med over i de nye modeller. Elektronisk højde- og krøjestyring er med som standard, og det samme gælder vejesystemet”, siger Jakob Kristensen.

I den internationale præsentation fra Caterpillars Malaga Demonstration & Learning Center indgik også tre hjulgravere fra 16 til 20 tons, som også er skabt på Next Generation-platformen.



Billedtekster:

1.

Cat 313 er den mindste af de nye Next Generation-maskiner.

2.

Cat 315 ankom til Danmark samtidig med, at Caterpillar præsenterede den og andre på virtuel corona-manér fra Malaga.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk