Artikel fra november 2023
Læs hele avisen

Det gik i kage hos Sønderup

13-11-2023
Del artikel på



Ole Hosbond rundede 20 år som indehaver og Dennis Risgaard 10 år som sælger

Man skal aldrig lade en god anledning til kage gå upåagtet hen. Det skete da heller ikke hos Sønderup Maskinhandel A/S øst for Aars i Himmerland, da der tilmed var dobbelt-anledning. Indehaver Ole Hosbond kunne fejre 20 år som indehaver af virksomheden, og samtidig var det 10 år siden, salgskonsulent Dennis Risgaard gjorde sin entré i firmaet.

Det affødte både gaver, rundstykker, festlig kage med inskription og pålægsbord.

Ole Hosbond overtog Sønderup Maskinhandel som anden generation efter sin far, Bent Hosbond, som lagde grunden. Firmaet har import og forhandling af en række maskinmærker og redskaber til den grønne sektor til både jordbearbejdning, græsklipning, vedligeholdelse og renholdelse. Flere af mærkerne har været med i mere end de 20 år, hvor Ole Hosbond har været ved roret, og så er der ellers løbende kommet flere importagenturer til.

Sønderup Maskinhandel A/S har et bebygget areal på omkring 6000 kvadratmeter, hvoraf 800 er værksted og produktion, 400 kvadratmeter er administrationslokaler, og resten er lager for de mange maskiner, redskaber, tilbehør og reservedele. Medarbejderstaben tæller smede, mekanikere, sælgere, lagerfolk og administration.


Billedtekster:

1.

Jubilæumskage for salgskonsulent Dennis Risgaard og chefen OIe Hosbond, som rundede henholdsvis 10 år som ansat og 20 år som indehaver.

2. 

Ole Hosbond – 20 år ved roret i Sønderup Maskinhandel.

3. 

Dennis Risgaard – 10 år hos Sønderup Maskinhandel.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk