✗
 

Artikel fra oktober 2025
Læs hele avisen

Fagligt Forum om trailerkørsel

10-10-2025
Del artikel på
Læs mere på
Have & Landskab bød på omfattende program til at blive klogere af

Have & Landskab bød på Fagligt Forum med over 50 farlige oplæg, arrangementer og demoområder, hvor der blev givet svar på tidens vigtigste, faglige spørgsmål, både teoretisk og praktisk. Og svarene kom fra førende danske og internationale eksperter. 

Dagsordenen var bred. Den spændte fra trævalg til fremtidens byklima, hvordan man griber den grønne omstillings udfordringer an i praksis og hvordan man bekæmper ukrudt smartest, grønneste eller billigste, til EU-krav til maskintransport.

Trailerkørslen var ikke mindst interessant for de mange entreprenører og maskinfolk, der transportere grej og maskiner på en trailer. Brancheforeningen Maskinleverandørerne, som er medarrangør af Have & Landskab, har arrangeret et oplæg om trailerkørsel og kravene til tachometer.


Ikke kun turistbusser

”Mange tror, at køre-hviletidsbestemmelserne kun gælder for turistbusser og langturschauffører. Men EU-forordningen er bestemt ud fra vægten, så hvis man har et vogntog på mere end 3500 kilo, eksempelvis en bil med trailer og materialer eller en minigraver på, er man underlagt kravene”, fortæller teknisk konsulent hos Dansk Maskinhandel, Per Hedetoft.

”Kravene gælder, hvis man kører længere væk fra virksomheden end 100 kilometer. I det øjeblik, det sker, kan politiet kræve, at man redegør for de seneste 52 døgns transport. Og det kræver et tachometer”, siger Per Hedetoft, som også regner med, at oplægget vil komme ind på eksempelvis kravene til fastsurring af gods og lignende.

”Det fuldstændig geniale ved Have & Landskabs Fagligt Forum er, at man ikke sidder i en konferencesal hele dagen, men kan gå direkte ud og opleve løsningerne og mulighederne bagefter og diskutere sin nye viden med landets bedste fagfolk. Det er meget mere værd at blive klogere, mens man er tæt på virkeligheden og kan få greb om tingene”, fortalte Have & Landskabs formand, Joel Klerk, som kaldte årets program det mest ambitiøse i udstillingens historie.

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk