Det handler om infrastruktur under jorden for
Hvidovre-firmaet CPK Gruppen. Fiberkabler som digitale motorveje i kilometervis
skal graves ned, og nu har firmaet sikret sig øgede kræfter til opgaverne. CPK
Gruppen har tre nye Wacker Neuson-gravemaskiner i ordre, og dermed runder
firmaet Wacker Neuson-maskine nummer 10 i løbet af halvandet års tid.
Det er Allen Schmidt Nielsen hos Wacker Neuson, der tager
sig af den nye leverance, nøjagtig som han har klaret de øvrige handler med CPK
Gruppen. Den første maskine blev afleveret i midten af 2016. Ikke så
kompliceret en handel, for kunden havde vurderet, at det var bedre at eje end
at leje.
”Den første handel kom efter, at firmaet havde lejet en
Wacker Neuson-maskine hos GSV Materieludlejning. Det viste sig, at de var glade
for den, og siden er det blevet til en del maskinhandler. Det går let og
hurtigt, når vi handler”, fortæller Allan Schmidt Nielsen.
Fiberkabler
CPK Gruppen er opkaldt efter firmaets tre stiftere, som her
har leveret et bogstav til firmanavnet. Per Skjold Petersen står for det
midterste bogstav i forkortelsen, og han er direktør for CPK Gruppen, hvor hans
to partnere ikke deltager i den daglige drift. Firmaet blev etableret i 2015 og
har nu 25 medarbejdere.
”Vi graver fiberkabler for blandt andre GobalConnect, Atea,
Nianet og Telia. Folkene er delt op i 8-12 arbejdssjak, som hver har en fuld
maskinpark. Dertil kommer, at vi har et par sjak, der arbejder med at spule
fiberkabler”, fortæller Per Skjold Petersen.
Hovedparten af CPK Gruppens gravemaskiner er Wacker Neuson
ET18 på 1,8 ton. Det er den model, der er et par stykker i ordre af, foruden en
Wacker Neuson 2503 på 2,5 ton.
Størst mulige
gravedybde
Alle gravemaskinerne er i øvrigt leveret sammen med Nugent-
eller Brian James-maskintrailere fra Saga Trailer.
Hver af de syv ET-modeller, som Hvidovre-firmaet har tegnet sig for, har sit eget optimerede gravearm-system med forskellige længder. Maskinerne har eget bomsystem med to valgfrie længder af gravestikket. CPK Gruppen har maskiner med det lange gravestik for at opnå den størst mulige gravedybde. Maskinerne er forsynet med hydraulisk Tiltman.
Billedtekster:
1.
Maskinfører Peter Niss kører en af maskinerne ned ad den trailer, som Wacker Neuson også har leveret til GPK Gruppen.
2.
En af de 10 nye Wacker Neuson-gravemaskiner, som
kabelentreprenøren CPK Gruppen i Hvidovre har købt.