Artikel fra december 2023
Læs hele avisen

Første, anden, tredje – maskiner på juleauktion

06-12-2023
Del artikel på


Scantruck har sat både maskiner og tilbehør under hammeren

Hammeren falder over adskillige entreprenørmaskiner i dagene op til jul. Ikke for at rette buler ud, men for at finde nye ejere. Scantruck har sat både entreprenørmaskiner og et bredt udvalg af udstyr til salg på en juleauktion med hammerslag onsdag den 20. december.

”Vi har altid flere end 300 brugte maskiner på lager. Nu tager vi en juletur rundt imellem dem og håndplukker godt og vel 30 maskiner af alle typer til den store juleauktion. Der bliver tale om både teleskoplæssere, gravemaskiner, lifte og andre slags maskiner, og vil sælger uden hverken mindstepriser eller salær på handlerne”, fortæller salgskonsulent Mikkel Balling hos Scantruck.

Auktionen afvikles online på auktion.scantruck.dk med start den 13. december og altså hammerslag den 20. december.

 

Prisen kendes straks

”Det er nemt for auktionskunderne. Når hammeren er faldet, og de enkelte maskiner har fundet nye ejere, kender køberne prisen med det samme, da auktionen starter uden mindstepriser og slutter uden, at der lægges auktionssalær til hammerslagsprisen. Det betyder, at den reelle pris for købet er den samme som hammerslaget”, forklarer Mikkel Balling.

Foruden de mange brugte maskiner, kommer juleauktionen også til at omfatte brugt tilbehør i form af mandskabskurve, skovle, pallegafler og andet grej.

Til at fornøje jule- og auktionsstemningen lader Scantruck en lille julegave følge med hver handel. Uanset om man får hammerslag på en skovl, en teleskoplæsser eller andet på auktionslisten, er maskinfirmaet klar med en bonus i form af en sixpack med Hancock Merry Christmas-juleøl.

Det er ikke nødvendigt at købe maskiner og tilbehør ubeset, selv om jule-auktionen foregår på internettet. Det er muligt at lægge vejen omkring Scantruck og både se, røre og prøve maskinerne både inden og under auktionen. Og i øvrigt også få en kop kaffe og et par julesmåkager.  

 

Billedtekster:

1.

Julestemningen har indfundet sig hos Scantruck, som holder stor online jule-auktion over brugte maskiner og tilbehør fra den 13. til den 20. december.

2.

Otte dage op til jul sætter Scantruck maskiner og udstyr på online-juleauktion.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk