Artikel fra marts 2022
Læs hele avisen

Fynboer vil stabilisere lerjord med både kalk og boreslam

14-03-2022







Stort miljø-potentiale i anlæg der stabiliserer ikke-indbygningsegnet lerjord til genbrug på stedet

Det koster både på anlægsregnskabet og CO2-regnskabet, når våd lerjord i store mængder skal køres væk fra et anlægsprojekt, og lastbilerne derefter kan køre ind med jord, der er mere egnet til indbygning. Så hvorfor gøre det? spørger to fynboer, som har udviklet og taget patent på en metode til stabilisering af ikke-indbygningsegnet lerjord.

”Det er bedre at hælde lerjorden i vores anlæg, hvor det blandes med brændt kalk og derefter umiddelbart kan anvendes ved byggeri og vejanlæg. Vi har fået fjernet mindre børnesygdomme fra anlægget, og nu kører det helt efter planen. Nu er tanken, at vi vil bygge flere anlæg og selv køre med dem rundt omkring for anlægsfirmaer, der har behov for kalkstabilisering i både små og store mængder”, forklarer Carsten Johansen, som er uddannet anlægsstruktør og kloakmester. Han udgør halvdelen af makkerparret bag firmaet Dansk Anlægsteknik ApS.

Hans makker hedder Lars Møllegård Pedersen og driver entreprenørfirmaet Vejstrup Maskinstation nordøst for Svendborg, hvor også Dansk Anlægsteknik har adresse.

 

Genbrug på stedet

”Vi brænder for tankegangen om, at vi ikke behøver at gøre som alle andre. For eksempel mener vi, at det er dumt at flytte meget jord, når vi laver kloakker, når vi kan bruge jorden på stedet igen. Det sparer CO2, fordi store lastbiler ikke skal køre til og fra med jord, når vi stabiliserer den våde lerjord og gør den egnet til indbygning”, siger Carsten Johansen.

”I København-området er det helt normalt at flytte store mængder til deponi op til 100-120 kilometer. Derfor vil der være meget at spare ved at stabilisere jorden på stedet og genanvende den i anlægsprojektet. Man undgår både den megen tunge transport med lastbiler, der skal ikke indkøbes nye råstoffer, entreprenørmaskinerne skal ikke vente på lastbilerne, og der spares masser af CO2”, siger Carsten Johansen.

Han beskriver kalkstabiliserings-anlægget som en blanding af et sortereanlæg og et fræseværk.

 

Båndvægt

”Selv om anlægget er færdigt og kører, kan der naturligvis tilføjes og ændres. Næste step bliver en båndvægt, så alt materiale, der kommer på båndet, bliver vejet. Det bliver en opgave for Torben Christensen, som også er manden bag opbygningen af maskinen”, forklarer Carsten Johansen.

Torben Christensen er kleinsmed og arbejder hos JR Maskin- og Stålkonstruktion i Svendborg.

Det mobile anlæg er bygget til at kunne fragtes rundt med en containerbil med kran.

”Det er nemt flytbart. Af med båndet, og op på containerbilen med maskinen, hvorefter det er klar til at køre til et nyt anlægsprojekt, hvor våd lerjord skal gøres egnet til indbygning. Det tager under en halv time at hejse det hele ned og montere båndet, så anlægget er klar til brug. Det er naturligvis eldrevet, og vi har ingen udfordringer med støv”, siger Carsten Johansen.

De nødvendige mængder kalk kommer i bigbags, medmindre der er behov for mængder store nok til, at der er mere ræson i at opstille en silo ved siden af maskinen.

 

Også boreslam

”Vi arbejder med også at anvende boreslam fra styrede underboringer som stabiliseringsmateriale. Bentonit-slam er helt ideelt til at blive blandet i sammen med kalk. Ellers deponerer man jo typisk boreslam til afvanding i to-tre år, før det blandes i ren jord. Vi kan blande bentonit-boreslam i på stedet sammen med kalk og få et mere tørt produkt ud”, forklarer Carsten Johansen.

Kalkstabiliseringen gør ikke alene den våde lerjord tør og anvendelig til indbygning. Den bevirker også, at den behandlede jord ikke tager imod vand og bliver til et langtidsholdbart materiale, som kan graves op igen og genbruges.

Ved kalkstabilisering øger kalken jordens bæreevne. Når leret får en portion kalk, reagerer det med den vandholdige jord, og der udvikles varme, som bevirker, at vandindholdet sænkes yderligere. Kalk binder sig til den våde ler og sænker vandindholdet og giver leret en mere løs struktur. Det gør jorden nemmere at bearbejde og komprimere, og bæreevnen øges markant.

Dansk Anlægstekniks anlæg kan behandle cirka 80 kubikmeter i timen. En kubikmeter lerjord vejer omkring to tons.

 

Billedtekster:

1.

Carsten Johansen ved stabiliseringsanlægget, som i en periode skal køre hos RGS Nordic i Københavns Nordhavn.

2.

Gravemaskinen hælder våd lerjord ned i anlægget, som mixer det med brænd kalk og sender et stabilt materiale ud på båndet.

3.

Våd lerjord har fået en tør og løs struktur, viser Carsten Johansen.

4.

Tre musketerer bag det nye anlæg. Fra venstre Carsten Johansen og Lars Møllegård Pedersen, som sammen ejer Dansk Anlægsteknik, og til højre Torben Christensen, som har taget sig af opbygningen af anlægget.

5.

Ved kalkstabilisering af mindre mængder jord anvendes kalk i bigbags.

6.

Hos RGS Nordic i Københavns Nordhavn skal Dansk Anlægsteknik gøre omkring 12.000 tons jord indbygningsegnet ved kalkstabilisering. Det kræver kalk i en mængde, der retfærdiggør en silo.

7.

Når jorden er behandlet i Dansk Anlægstekniks anlæg, topper det fint op i dyngen ved transportbåndet.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk