Artikel fra marts 2023
Læs hele avisen

Her bliver Cat’en opereret

09-03-2023
Del artikel på





Masser af gæster til åbent værksted hos Zeppelin i Skejby

Det kunne have været en dyrlægeklinik, da der blev inviteret til at se, hvordan de professionelle hjælper Cat’en af med skavanker og dårligdomme. Men nu var altså Cat og ikke kat. Og de professionelle var ikke dyrlæger, men derimod mekanikere hos den danske Caterpillar-repræsentant, Zeppelin. Firmaet åbnede simpelthen værkstederne og bød indenfor til et kik garneret med masser af pølser med sennep, ketchup, hydraulikolie og hvad ellers hører sig til.

Zeppelin-folkene både på værkstedet og i klargøringen rykkede en lørdag ud af kalenderen og skruede ekstraordinært. Dermed var der dels noget at se på for de mange maskininteresserede. Og der var dels mulighed for, at fremtidens mulige Zeppelin-medarbejdere kunne få afklaret spørgsmål. En bagtanke med arrangementet var nemlig, at maskinfirmaet også gerne ville gøde jorden for kommende lærlinge.

 

Fremtid med maskiner

”Vi véd, at det med store maskiner er interessant for mange unge, og derfor vil vi gerne præsentere Zeppelin som en spændende arbejdsplads. Forhåbentlig kan det stimulere interessen for en fremtid med entreprenørmaskiner. Samtidig ved vi også, at der hele tiden er nogle, der overvejer at skifte job. Derfor gav vi lejlighed til både at se, hvordan der arbejdes i praksis, og samtidig at få en snak med mekanikerne”, fortæller Zeppelins senior marketing- og kommunication-specialist, Lars R. Poulsen.

Foruden det rent faglige, bød Zeppelin også på en konkurrence, hvor gæsterne kunne vinde goodie-bags med Caterpillar-merchandise, hvis de kunne skyde sig ind på den korrekte vægt på en stor gravemaskine. Det klarede ganske mange, så der for alvor kom gang i udleveringen af præmierne.

 

Billedtekster:

1.

Både pølsevognen og Zeppelin’eren var på plads på værkstedet i Skejby. Så kunne det jo ikke gå galt.

2.

Åbent værksted sigtede også mod at give unge mod på en fremtid med entreprenørmaskiner.

3.

Masser af Cat-maskiner var kørt ind på værkstederne til tjek, service og reparation, så der var nok at se på for gæsterne til åbent værksted.

4.

Agurkesalat, rå og ristede løg og godt med dyppelse. Og tillige masser af maskinsnak rundt om på Zeppelin-værkstedet.

5.

Det er godt med en hotdog og en Cat. Maskinen er den 982M-gummiged, gæsterne skulle gætte vægten på for at deltage i konkurrencen om goodies-bags med Caterpillar-merchandise.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk