Artikel fra januar 2021
Læs hele avisen

Hvad du ønsker skal du få…

12-02-2021
Del artikel på





Midtjysk maskinfører fik frit valg på alle hylder da mester besluttede at udskifte hans gravemaskine

Entreprenør Søren Kristensen i Ejstrupholm kunne med god ro have nynnet nogle linjer af ”Højt fra træets grønne top”, da han sendte maskinfører Allan Hedegaard på maskinkik. Beskeden var nemlig, at det var tid at få skiftet Allan Hedegaards gamle maskine til. Og det skulle foregå som det lyder i den gamle julesang: ”hvad du ønsker skal du få”.

Allen Hedegaard fik stort set frit valg på alle hylder. Så han nåede at prøve syv forskellige maskiner, inden han fandt den helt rigtige. Og for en garvet, dygtig maskinfører er ”standard” sjældent nok. Så der skulle også lidt udstyr til og modificeringer på maskinen.

Valget faldt på en Yanmar ViO82 hos importøren, Maskiner A/S i Horsens. En 8,5 tons gravemaskine med det præcise VIPPS2i-hydrauliksystem.

Søren Kristensen, som er bedre kendt som simpelthen Søren K, har været kunde hos Maskiner A/S i mange år, og maskinparken tæller både læssemaskiner, mobilgraver og minigravemaskiner, som firmaet har leveret.

 

Tre kriterier

Allan Hedegaard fortæller, at han har tre overordnede kriterier for valget af netop Yanmar-maskinen. Dels at der er tale om en zero-tail maskine, hvor bagenden altså holder sig indenfor båndene, når den krøjer. Dels skal maskinen havde god stabilitet. Og så skal der være god rummelighed i kabinen.

”Der vi altid komme lidt efterjusteringer ved første serviceeftersyn, som kan justeres af vores dygtige montører på værkstedet. I Allans tilfælde var det lidt med sædehøjden og MIG2-joystickene, som har en lidt anden form end de originale og derfor skal rykkes lidt tilbage, før den er helt i vinkel”, fortæller salgschef Tommy Bergmann hos Maskiner A/S.

”Men det er jo bare detaljer, som vi kan justere løbende”, konstaterer Allan Hedegaard.

Derudover har maskinen fået ekstraudstyr som Engcon tiltrotator med klo og MIG2-joystick, ekstra LED-lyspakke og blitzblink, centralsmøring og UniControl 3D maskinstyring.

 

Klimavenlige boliger

Første tjans for den nye Yanmar med Allan Hedegaard i kabinen blev på en byggeplads i udkanten af Odder. Her er Entreprenør Søren K i gang med nye udstykninger til ”Terrassehusene Bendixminde”, som kommer til at bestå af 35 klimavenlige lejeboliger. Selvom underlaget er leret og bærer tydeligt præg af en periode med meget regn, så skrider arbejdet med første etape godt fremad.

Søren K har entreprisen på alt jordarbejde, så Ejstrupholm-entreprenøren står for at grave kloaktilslutning, stikledning, vand og kabelgravning.

”Maskinens størrelse passer helt perfekt til netop denne type opgave. Den er ikke for stor til at komme rundt, når der først er støbt fundament, og den er heller ikke så lille, at sådan en opgave bliver for omfattende. Den kan bruges ti stort set det hele på sådan en plads som denne, og dem har vi da nogle stykker af”, fortæller maskinfører Allan Hedegaard.

 

Billedtekster:

 

1.

Yanmar ViO82 blev den foretrukne, da Allan Hedegaard var omkring syv forskellige gravemaskiner for at finde den rigtige.

 

2.

Fuld gang i den 8,5 tons tunge Yanmar-graver ved boligprojektet i Odder.

 

3.

Allan Hedegaard har fået sin nye Yanmar med blandt andet ekstra LED-lyspakke, blitzblink og en række andre tilvalg.

 

4.

Engcon tiltrotator var også med, da Allan Hedegaard afleverede ønskesedlen for den nye gravemaskine til entreprenør Søren K.

 

5.

Der flyttes jord ved Odder, hvor Entreprenør Søren K laver alt jordarbejdet til 35 klimavenlige lejeboliger.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk