Artikel fra september 2021
Læs hele avisen

Kineserier hos Parkland

07-09-2021
Del artikel på

Fabrikken ved Herlufmagle har godt gang i eksport til lufthavne i Kina

Kineserne producerer maskiner i enorme antal og har ry for også at kigge lidt over skulderen, når der skal lanceres nye produkter. I Spragelse ved Herlufmagle vender verden på hovedet. Her udvikler Parkland Maskinfabrik selv og bliver tilsyneladende ikke kopieret. Og kineserne sender gang på gang bud efter nye forsyninger af maskiner.

Parkland Maskinfabrik har i en årrække eksporteret Combi-Trailere til Kina. Og direktør Søren Svenningsen konstaterer med tilfredshed, at kineserne melder sig stadig oftere.

”Det er lufthavne, der køber Parkland, når vi sælger til Kina. I begyndelsen af 2021 sendte vi en portion af vores store 11 kubikmeter-maskiner afsted. Flere følger efter i år, og der er tale om Combi-Trailere i alle størrelser”, fortæller Søren Svenningsen.

 

Øget kapacitet

”Med Kina og Tyskland i top har vi en ganske lang liste over lande, som vi hele tiden eksporterer maskiner til. Lige fra vores nordiske naboer i Norge og Sverige til Holland, Irland og Rusland, Nordamerika, Australien og mere eksotiske steder som Filippinerne og Martinique i Caribien”, siger Parkland-direktøren.

Combi-Trailerne produceres i en række forskellige modeller, og Parkland har netop øget udbuddet til også at omfatte en maskine med 7,5 kubikmeter kapacitet. Det er fabrikkens 6 kubikmeter-model, der er vokset, men som også fortsat fås i grundmodellen.

Yderligere kapacitet findes i lavtip-modellerne, som Parkland producerer fra 9,5 til 20 kubikmeter. En af de helt store på 20 kubikmeter er for nylig landet hos en militær lufthavn ved Hamburg.

 

Billedtekst:

Der kører allerede mange GreenLine Combi-Trailere og passer grønne områder i kinesiske lufthavne, og direktør Søren Svenningsen sender jævnligt nye læs afsted.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk