Artikel fra december 2020
Læs hele avisen

Klar til elektrisk fejning

21-01-2021
Del artikel på



Hollandske RAVO er rullet ind i Danmark med sin første eldrevne fejemaskine i 5 kubikmeter-klassen

Maskinen er grøn, og det er hele konceptet også, når den hollandske fejemaskine-producent RAVO nu ruller ind i Danmark med sin første maskine i fem kubikmeter-klassen. Den hollandske logik holder 100 procent: Den nye er el-drevet, og derfor er den i eSerien. Kapacitetsmæssigt er den i 5 kubikmeter-klassen, og derfor hedder den RAVO 5 eSerie.

5-tallet rammer så i øvrigt også den garanti, som den danske importør, Løwener, kan sende med på batteriet. Nemlig fem år – eller 3000 opladninger.


”RAVO 5 er ny i Danmark og Skandinavien i øvrigt. Men den har faktisk været fire år undervejs fra fabrikken i Holland. Så vi betragter den som godt gennemtestet og uden risiko for børnesygdomme. De er for længst fjernet på hjemmemarkedet”, fortæller produkt- og salgskonsulent Henning Stampe hos Løwener.

 

Stigende krav

“Den fuldelektriskefejemaskine blev præsenteret på Bauma i München sidste forår, hvor vi kunne se, at den levede op til alle intentionerne. Nu har vi den så klar til det danske marked, hvor den formentlig især er interessant for kommuner og fejeentreprenører”, siger Henning Stampe.

Myndighederne stiller jo stadigt stigende krav om nedbringelse af køretøjers udledning af støj- og luftforurening, så borgerne, også i større byområder, kan opholde sig udendørs uden risiko for helbredsskader. RAVO 5 er den første 100 procent elektrisk drevne og minimalt støjende fejemaskine i klassen”, forklarer produktkonsulenten.


Farvel til diesel, benzin og andre fossile brændstoffer betyder, at den nye fejemaskine er helt uden udledning af CO2 og nitrogenoxider. Samtidig er der skruet voldsomt ned for lydniveauet, som er på 93 dB. Det giver naturligvis adskillige plusser til anvendelse også tidligt om morgenen eller om natten, hvor den støjer minimalt og ikke forstyrrer nattesøvnen for beboere i større og tætte byområder. Støjniveauet inde i kabinen er minimeret til 61 dB.

Den hollandske producent fortæller om battericeller af højeste kvalitet og med fuld opladning på to timer. Når fejemaskinen er i aktion, forbliver spændingen konstant, og dermed er batteriet næsten altid i stand ti at levere den ønskede effekt.

 

Billedtekster:

1.

RAVO 5 eSerie er den hollandske fabriks første eldrevene fejemaskine i fem kubikmeter-klassen. Nu er den klar også til det danske marked.

2.

Fem år eller 3000 opladninger er en del af den garanti på batteriet, som RAVO sender med den nye maskine.

3.

Maskin- & Materiel Magasinet havde et godt øje til den elektriske hollænder allerede sidste forår, da den uden støj og røg rullede rundt på Bauma i München.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk