Kobelco viser styrke i bunden

16-05-2019
Del artikel på



Stor dansk interesse i München for ny 30 tons nedbrydningsmaskine

Det er fint at række langt og klippe ned højt oppe. Men efterfølgende venter den tungeste opgave i bunden, når det stærke og kraftige fundament skal fjernes. Det har den japanske maskinproducent Kobelco lagt en strategi for, og på Bauma i München var en række danske nedbrydningsvirksomheder omkring Kobelco SK300NLC-10 for lige at føle på mullerne.

”Maskinen er bygget til virkelig at være stærk på de nederste 15 meter. Alle Kobelco-maskiner er lavet og samlet i Japan, og det er mit indtryk, at det tæller ganske meget hos de nedrivere, der har besøgt os på Bauma-standen”, siger salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S, som er dansk Kobelco-importør.

Jørgen Olsen kunne også præsentere en anden Kobelco-nyhed, som er interessant for det danske marked. Bauma gav verdenspremiere til otte tons-gravemaskinen SK75SR-7, hvor salgschefen dykkede i kassen med de helt store superlativer.

 

Intelligent støv-system

”Maskinen har simpelthen en helt enestående kabine med alt, hvad en maskinfører kan ønske sig. Der er lav indstigningshøjde, god ergonomisk førerkomfort, både side- og bakkamera, varme i sædet, aircondition som standard og helt nyt elektronisk display”, forklarede Jørgen Olsen.

Otte tons-maskinen har tillige Intelligent Dust Reduction-system, som med et filter forhindrer støv både i motorrummet og i kabinen.

”Alle Kobelco-maskiner fra syv tons og op har Comex, som er et fabriksovervåget system, der sikrer total-information om maskinen. Således også den nye SK75SR-7 og den lidt større makker SK85MSR-7.

”Vi har jo hele tiden haft en otte tons gravemaskine i Kobelco-sortimentet, men den nye generation er ikke mindre end 30 procent stærkere i motorkraft end den tidligere model”, siger salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S.

 

Billedtekster:

1.

Den nye 30 tons Kobelco-nedbrydningsmaskine SK300NLC-10 viste sig umiddelbart interessant for mange danske nedbrydere, vurderer salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S.

2.

Godt på plads i kabinen på en verdens premiere. Salgschef Jørgen Olsen i den nye Kobelco-graver SK75SR-7.

3.

Filteret i det intelligente støv-reduktions system hindrer støv i at finde vej både til motoren og kabinen, viser Jørgen Olsen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk