Artikel fra februar 2022
Læs hele avisen

Meldgaard spækker Midtjylland med Portafill-sorteringsanlæg

16-02-2022
Del artikel på


Tre forskellige Portafill-sorterere til tre forskellige midtjyske kunder på tre uger

Pasta med kødsovs, lasagne og frikadeller er midtjyske favoritter, når der skal noget på tallerkenen, viste en undersøgelse, som Epinion lavede for Karolines Køkken. Hvis Epinion også havde spurgt til sorteringsanlæg i samme hug, ville svaret efter al sandsynlighed være Portafill. Midtjyderne er åbenlyst vilde med de irske sortere. Indenfor blot tre uger har Meldgaard Handel som dansk importør leveret tre forskellige Portafill-sortere til tre forskellige midtjyske entreprenører.

”Alle tre kunder skal bruge sorteringsanlæggene til både sortering af jord med brokker og til sortering af grus og sand, som Portafill også er rigtig gode til. Vi har leveret de tre maskiner inden for en radius af cirka 45 kilometer”, fortæller afdelingschef Klaus Meldgaard hos Meldgaard Handel.

 

Nyt design

De tre Portafill-købere har købt maskiner i tre forskellige størrelser. Både en Portafill MR-2 på 10 tons, en 14 tons tung Portafill MR-5 og en Portafill MR-6, som har 21 tons at argumentere med.

”Alle maskinerne er opdaterede med Stage V Deutz-motorer, som altså leverer fuldt op til de nyeste emissionskrav. Både den lille MR-2 og den store MR-6 har tilmed fået nye design. Fjernbetjening er i øvrigt standard på Portafill-maskinerne”, siger Klaus Meldgaard.

De nordirske sorteringsanlæg udmærker sig blandt andet ved fint at følge med på kapacitet, selv om de ikke er de største af arten. En høj slagvolumen på sigten sikrer en høj kapacitet, og maskinerne har tillige ry for god renlighed omkring sold-arealet. Ler og fugtig jord klæber sig meget sjældent fast, lyder skudsmålet. 

10-tonseren kan levere to færdigvarer, mens de to storebrødre på 14 og 21 tons kan klare to eller tre.

 

Billedtekster:


1.

Portafill MR-6 sorterer og spytter materialer ud i tre retninger.


2.

Portafill MR-2 er ikke blandt de største sorteringsanlæg med sine 10 tons, men kapaciteten fejler ikke noget.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk