Artikel fra april 2022
Læs hele avisen

Messedebut både inde og ude

11-04-2022
Del artikel på


Det skete med manér da Stemas deltog i Kloakmessen for første gang

Da Stemas huggede til og besluttede sig for at debutere som udstiller på Kloakmessen i Fredericia, fik den én over nakken. Ikke noget med en forkølet mini-stand i et hjørne og med en enkelt mand eller to til at tage imod kunderne. Stemas udstillede både inde og ude, og otte mand var af hus for at gå i dialog med kloakfolket.

”Otte lyder af mange, men alle har haft travlt under hele messen. Både på den indendørs stand og udendørs lige til venstre for indgangen til messen, hvor vi havde mulighed for at byde velkommen med maskiner fra både Wacker Neuson og Weidemann”, fortæller salgskonsulent Peter Røjkjær.

Fysisk var det naturligvis minigraverne fra Wacker Neuson og minilæsserne fra Weidemann, der fyldte mest på de to Stemas-stande. Men i ordrebøgerne blev det Wacker Neusons store program i komprimeringsudstyr, der vandt. Stemas havde både pladevibratorer og jordlopper med til Fredericia, og det gik ikke ubemærket hen.

”Anlægsstruktører og kloakmestre bruger jo komprimeringsmaskiner i stor stil, og jeg og mine kolleger solgte da også adskillige på Kloakmessen”, siger Peter Røjkjær.


Billedtekster:

1.

Der blev sagt Stemas-velkommen ved indgangen til Kloakmessen.

2.

Indendørs var der for alvor gang i komprimerings-materiellet fra Wacker Neuson. Både pladevibratorer og vibrationsstampere kom i ordrebøgerne i stort antal.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk