Mere på fritvalgskontoen, højere arbejdsgiverbidrag til pension og flere rettigheder til at holde fri, når privatlivet kræver det.
Det er nogle af hovedelementerne i en ny overenskomst, som HK Privat og DM-Arbejdsgiver har indgået. DM-Arbejdsgiver er en arbejdsgiverforening for primært medlemmer af brancheforeningen Dansk Maskinhandlerforening.
Aftalen er 3-årig og omfatter HK’ere, der typisk arbejder med administration, økonomi og salg og udlejning af maskiner, som bruges i landbruget og entreprenør- og anlægsbranchen.
- Målet for HK Privat har været at skaffe medlemmerne pæne stigninger, der kan ses på lønsedlen, og at sikre dem flere muligheder for fleksibilitet i arbejdslivet. Derfor er vi tilfredse med, hvor vi er landet, siger advokat hos HK Privat, Barbara Lauridsen, der har været med til at forhandle aftalen.
Overenskomsten er en minimallønsoverenskomst, hvilket vil sige, at der udover de centralt aftalte forbedringer er årlige lokale lønforhandlinger, hvor der enten individuelt eller kollektivt kan forhandles mere hjem i lønposen.
Den nye overenskomst indeholder blandt andet: