Ole Opfinder, Georg Gearløs og de andre snurrige i Kliplev

Ting tager tid, og nye ting kan godt tage lidt længere tid. Hvis noget ikke findes, laver de det selv. Hvis noget er umuligt, ringer de til en ven.

Mandskabet på Aabenraa Kommunes Driftsenhed i Kliplev 15 kilometer nord for den dansk-tyske grænse ved Kruså, har fået ry for ikke at være som de andre. Ikke ufortjent. Her er adskillige styk Ole Opfinder, nogle Georg Gearløs-kloner og i øvrigt en masse snurrige hoveder, der jævnt hen barsler med nye løsninger på problemer, som ingen rigtig var klar over fandtes.

”Hvis det ikke findes, så laver vi det selv. Hvis vi ikke kan det, så kender vi dem, der kan. Men vi tjekker først, om andre allerede har lavet noget, der ligner. Vi gider ikke opfinde dybe tallerkener”, fastslår Frank Hansen.

Han er områdeleder for den kommunale indsats for gader, veje, stier og andre store og mindre færdselsårer i det sønderjyske. Blandt andet tager han og hans kollegaer sig af pasning af omkring 1600 kilometer veje, grønne områder, strande og vinterberedskab.

Genistreger og misfostre

Driftsenheden er gået over til styringsformen HOD, som står for helhedsorienteret drift. Den skal til stadighed være effektiv og forsøger hele tiden at forbedre på alle fronter. Og gennem årene er der skabt både genistreger og misfostre på hovedkvarteret for kommunens tekniske afdeling i Kliplev. Nogle medarbejdere har mere links-gevind i toppen end andre, men generelt byder de ind over en bred kam på store projekter, mindre ændringer og småjusteringer.

”Vi opfordrer folkene til at komme med forbedringer og udvikling. Både af helt nye ting, men i høj grad også med forandringer af eksisterende materiel, som vi kan få bedre udnyttelse eller mere sikkerhed ud af at pille lidt ved”, fortæller Frank Hansen.

Hul i asfaltbilen

Det måske bedste eksempel på, at lidt kreativ indsats og et svejseværk kan øge sikkerheden for mandskabet i det daglige arbejde, er asfaltbilen, der har fået skåret hul i bunden af ladet og monteret et transportbånd under bilen, så lappefolkene kan tage asfalten ud i fronten af bilen. Dermed går de i læ af asfaltbilen uden risiko for at blive ramt af forbi-kørende biler.

Seneste finurlighed fra værkstedet på Kirkegårdsvej i Kliplev har også med asfalt at gøre.

”Nogen fandt på at lave lidt om på en lastbil, så vi kan lave håndudlægning af asfalt til småreparationer og lave slæb samtidig, og med samme lastbil. Nu går jeg og fortæller, at vi lægger dobbelt så meget ud på samme tid som tidligere. Det er vist nok løgn. Folkene der arbejder med bilen i det daglige, siger at de lægger tre-fire gange så meget ud”, siger Frank Hansen.

Unimog i stedet for traktor

Det er på mange parametre, tingene gøres anderledes i Kliplev, end de fleste andre steder. Når nogle kommunale park- og vejafdelinger ruller ud med traktorer med forskellige redskaber, kører Frank Hansens folk ud med Unimog-køretøjer. Terrængående lastbiler med Mercedes-stjernen, og som er kendt for simpelthen at komme frem, uanset forholdene. En Unimog flytter sig væsentligt hurtigere end en traktor, når der skal skiftes arbejdssteder på det store sønderjyske vejnet. Transporthastigheden er 90 km/t.

”Og så er det jo praktisk, at man altid sidder i den rigtige side af en Unimog. Det er muligt at skifte fra venstre- til højrestyring, fordi rat og pedaler kan skubbes fra den ene side til den anden. Ved landevejskørsel er det naturligvis bedst med normal venstrestyring. Hvis der skal ordnes rabatter eller hegn, eller vi kører med feje-/sugeanlæg eller affaldssuger, giver det bedre udsyn at sidde i højre side”, forklarer Frank Hansen.

Driftsenhedens Unimog-køretøjer anvendes som redskabsbærere til de større opgaver. Når det gælder mindre projekter, foregår det ofte i Unimog-lillebroren Multicar fra den tyske Hako-fabrik. Den har stor nyttelast.

Blæser på afklippet

”Vi bruger blandt andet Multicar, når vi skal klippe de mange kilometer hæk rundt omkring. Jeg véd ikke, hvor mange af vores kolleger rundt om i landet, der bruger Unimog og Multicar i stedet for mere traditionelle traktorer og redskabsbærere. Men det er vist ikke ret mange”, funderer Frank Hansen.

Det med at bruge tid og kræfter på at samle op efter sig, når der klippes levende hegn, er droppet i Aabenraa Kommune. Afklippet bliver findelt i samme arbejdsgang og får lov til at ligge, hvor det er klippet. Her formulder det og indgår i det naturlige kredsløb. Derfor kører Multicar-klippebilen med en kraftig kompressor på ladet, som genererer masser af vind til at puste afklippet ind i vejsiden. Det er hurtigere, nemmere og billige end at samle op.

Kliplev-folkenes kantpæleklipper er lidt anderledes end de fleste andre kantpæleklippere. På entreprenørgården lå der en gammel drejekrans, og med lidt snilde og håndkraft blev den monteret på klippearmen med kantpæleklipperen. Dermed fungerer den i princippet som en tiltrotator, og det er nemt at klippe også hele vejen rundt om busskure, autoværn og skilte.

Fuld gas på brændingen

Ind imellem hænder det naturligvis, at en god idé viser sig alligevel ikke at være så god som håbet og forventet. For et par år siden begyndte driftsenheden at bekæmpe ukrudt med fedtsyre. Det kunne holde ukrudtet nede længere, end når der blev bekæmpet med gasbrændere. Løsningen viste sig dog at være for bekostelig i forhold til gasbrænding.

I stedet hittede Frank Hansen så på at effektivisere ukrudtsbrændingen ved i bogstavelig forstand at sætte fuld gas på. I samarbejde med firmaet Specialmaskiner og gas-specialisten Ib Ibsen fra Ibsens Gasteknik i Sorø kombinerede han flere brændere til én enhed. En Multicar blev forsynet med en stor redskabsarm og tre Hoaf-ukrudtsbrændere efter nøje beregninger. Summa summarum: Der kunne pludselig brændes ukrudt omkring dobbelt så hurtigt og langt mere effektiv, end med en standard-løsning.

Mere affald i ét hug

Blandt de øvrige, ofte Storm P.-agtige konstruktioner fra entreprenørafdelingen er også en komprimator til montering på den bil, der tømmer affaldsspande på rastepladserne. I stedet for at køre affald hjem i fuldt format, er det smartere at komprimere det på stedet. Så kan der være mere, og det drysser ikke af bilen under kørsel.

Da driftsenheden skulle bruge en flishugger i vandløb, viste det sig, at markedet ikke bød på flishuggere med tilstrækkelig brede hjul til de sønderjyske vandløb. Problemet blev løst med en amerikansk hugger, som Kliplev-folkene monterede på en special-undervogn fra værkstedet på Kirkegårdsvej. Det var også her, en medarbejder strikkede sin egen mejekurv sammen. Han parrede en eksisterende standard-kurv med en tiltrotator, så hele konstruktionen kan sno sig og følge vandløbet, i stedet for at rette det ud.   

Billedtekster:

1.

Områdeleder Frank Hansen og folkene i entreprenørafdelingen i Kliplev foretrækker de brølstærke Unimog-køretøjer som store redskabsbærere.

2.

Seneste finurlighed fra Aabenraa Kommunes Driftsenhed: Håndudlægning af asfalt kombineret med slæb. Asfalten dropper ned og bliver trukket ud på vej, klar til tromling.

3.

Hittet på og made in Kliplev: Asfalt-anordningen der speeder udlægningen op, så der kan udlægges tre til fire gange så meget på den samme tid.

4.

Én bil, to mand og en tromle. Så er der fuld gang i asfalt-reparationen.

5.

Aabenraa Kommunes Driftsenhed blæser på afklippet, når de levende hegn langs landevejene får en studsning. Et ordentligt blæs sender det afklippede ind i rabatten, hvor det kan ligge stille og roligt og indgå i det naturlige kredsløb, i stedet for at skulle samles op og køres væk.

6.

Asfalten dropper ned på et transportbånd under bilen og føres frem i bilens front. Her går lappefolkene i læ af lastbilen og kan skovle af, uden risiko for at blive ramt af forbipasserende biler. Konstruktionen blev nomineret til titlen ”Årets lastbilopbygning”.

7.

Effektiv ukrudtsbrænding i Aabenraa. Folkene i entreprenørafdelingen fik ideen til at kombinere tre ukrudtsbrændere, og så klarede firmaet Specialmaskiner i Rudkøbing og gas-specialisten Ibsens Gasteknik i Sorø det praktiske.