Palle Andersen chef for Bobcat hos Stenderup

03-06-2022
Del artikel på


Salgs- og produktchef for den nye forhandling

Det er en kendt branchemand, der har taget tøjlerne for maskinfirmaet Stenderups funklende nye forhandling af Bobcat-maskiner i Danmark. Palle Andersen med adskillige år på bagen som sælger af entreprenørmaskiner er tiltrådt som salgs- og produktchef for Bobcat hos Stenderup.

Foruden at være ansvarligt for Bobcat-mærket, går Palle Andersen også fokus på salg direkte til kunder. Han er allerede i marken for at besøge både nye og eksisterende kunder. Han var også på plads blandt mange hvide maskiner på Stenderup-standen på Roskilde Dyrskue.

 

Den rigtige mand

”Vi er rigtig glade for at have fået Palle Andersen med på holdet. I forbindelse med, at vi fik det nye agentur for Bobcat, har vi søgt efter den rigtige person til at klare opgaven, og ham har vi haft held til at finde. Med sin store erfaring indenfor branchen er han den helt rigtige mand til posten som vores Bobcat-chef, og samtidig véd vi, at Palle Andersen er både respekteret og vellidt”, siger Stenderups administrerende direktør Troels Stausholm Jensen.

Palle Andersen begyndte at handle med entreprenørmaskiner i 1986 som selvstændig. Senere blev det for andre aktører i branchen.

 

Billedtekster:

1.

Der var masser af hvide Bobcat-maskiner på Roskilde Dyrskue, og Palle Andersen fik sig mangen en snak med både eksisterende og potentielle kunder.

2.

Palle Andersen i kabinen på en Bobcat E19-minigraver i en snak med Stenderup-direktør Troels Stausholm Jensen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk