Hvornår er der dyrskue i Roskilde?
”Næste år? Eller i 2028? Eller -29? Eller er det 2030, vi taler om?”.
Datoerne ligger klar for i hvert fald de kommende fire års dyrskuer i Roskilde. Det gjorde de allerede, inden dette års dyrskue var afviklet og igen-igen havde banket besøgsrekorden i stumper og stykker. Der er i den grad styr på kalenderen hos Danmarks største dyrskue, som igen i 2026 skubbede grænser og præsenterede nye tal for succes.
Udstillerne kommer igen og igen. Ikke mindst maskinudstillerne, som nåede ny topnotering med 192 udstillende firmaer på det 68703 kvadratmeter store udstillingsareal. I løbet af de tre dyrskuedage væltede det så ind med store og små fra by og land. Totalt 131.182 gæster. Det er en halv snes tusinde flere, end der bor i Danmarks fjerdestørste by, Aalborg. Dermed sprængtes rekorden fra 2025 med flere end 4000, som var godt og vel 7600 flere end året forud.
For god ordens skyld: Der er dyrskue i Roskilde igen fra den 28. til den 30. maj 2027. Og fra den 26. til den 28. maj 2028. Og fra den 1. til den 3. juni 2029. I 2030 skal der krydses af i kalenderen fra den 31. maj til og med den 2. juni. Hvad der derefter skal ske, véd de nok allerede i Roskilde. Men de har ikke fortalt det endnu.
Billedtekster:
1.
Flag, maskiner i hobetal og masser af god stemning. Det var Roskilde Dyrskue 2026. Vi sætter kursen mod 2027.
2.
Salgskonsulent Finn Pallesen var klar hos Stenderup A/S med den nye Bobcat E20z i den nye to tons-serie, som også omfatter maskinerne E16, E17z og E19.