Artikel fra januar 2021
Læs hele avisen

Så gik trykket af vandtårnet i Lemvig

11-02-2021
Del artikel på





Lokal nedbrydningsentreprenør sørgede for at fjerne både det gamle vandtårn og tre vandværker

Der er ikke længere samme tryk på vandet i Lemvig, som der var for kort tid siden. Byens godt og vel 50 år gamle, trebenede vandtårn har ladet livet, og dermed er det slut med at holde tryk på de 350 kubikmeter vand 16 meter oppe. Fremover pumpes vandet rundt til forbrugerne.

Det var den lokale nedbrydningsentreprenør Christensen Entreprenør & Nedbrydning i Bøvlingbjerg sydvest for Lemvig, der førte den store hydraulikhammer og betonknuserne, da vandtårnet i Lemvig udåndede. Men Kristian Christiansen og hans maskinfører nøjedes ikke med vandtårnet. Med i opgaven for Lemvig Vand var nemlig også fjernelse af ikke færre end tre små, lokale vandværker. Forsyningsselskabet har foretaget store justeringer af strukturen gennem de senere år, og det har medført nedlæggelse af flere små vandværker. Og altså også de markante vandtårn, som blev bygget midt i 1960’erne.

 

Italiensk til nedbrydning

Kristian Christensen har seks år på bagen som selvstændig med Christensen Entreprenør & Nedbrydning. Oprindelig handlede det stort set udelukkende om at styrte bygninger i grus, men firmaet har løbende fået mere og mere almindeligt entreprenørarbejde med jord, anlæg og dræn.

”Vi kører med to Caterpillar- og en Volvo-gravemaskine til nedbrydningsopgaverne, og så går vi til den med italiensk nedbrydningsgrej fra Østfyn. Nemlig hydraulikhamre og betonsakse fra fabrikken OSA, som KSM-Maskinservice i Kissendrup på Fyn har leveret til os. Vi har to OSA-sakse og to hydraulikhamre, hvoraf vi netop har fået leveret den ene. OSA laver solidt grej, og vi er nødt til selv at investere i det, fordi der ikke er meget at få på udlejningsmarkedet”, fortæller Kristian Christensen.

 

Billedtekster:

1.

Kristian Christensen gør OSA FPV20-betonklipperen klar til indsats mod det gamle vandtårn i Lemvig.

2.

Der skiftes fra hydraulikhammer til betonklipper.

3.

Så er der gang i klipperiet. CAT med OSA RV20-saks med rotor bagest og forrest Volvo-graveren med OSA FPV20-saksen.

4.

Det har været lidt op ad bakke for Christensen Entreprenør & Nedbrydning at fjerne det gamle vandtårn i Lemvig. Det viste sig nemlig at være lidt højere, end forventet. For at nå tårnets øverste del, måtte nedbrydningsfirmaet derfor bygge en bakke, som gravemaskinen kunne køre op ad 

5.

To grovædere side om side i Lemvig. Christensen Entreprenør & Nedbrydning er kommet til byen med det tunge grej til at fjerne det gamle vandtårn.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk