Artikel fra november 2021
Læs hele avisen

ScanMek nr. 13 på vej

08-11-2021
Del artikel på


Scantrucks egen maskinmesse ryster corona af sig i januar

Corona drillede og gjorde det umuligt for Scantruck at afvikle sin egen maskinmesse, ScanMek, i januar i år. Men på den anden side af det kommende årsskifte brager de løs i Skive igen. ScanMek nummer 13 er på vej og er sat i kalenderen fredag den 21. og lørdag den 22. januar.

”Det bliver som i de gode, gamle dage, og jeg er ikke i tvivl om, at 13 bliver et lykketal. Vi véd helt konkret, at rigtige mange maskininteresserede manglede messen i slutningen af januar i år og ser frem til en tur til Skive om ikke så lang tid”, siger markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Firmaet får tilmed mulighed for at give ScanMek-debut til hele to maskinmærker. Hverken de tyske Sennebogen-kraner eller de bæltedrevne bomlifte fra italienske Platform Basket har tidligere været med på Scantrucks egen messe.

Sennebogen producerer et bredt program i kraner af mange typer, og Scantruck har import og forhandling af både teleskopkraner, bæltekraner, de såkaldte heavy duty cycle kraner samt havne-mobilkraner. Heavy duty-maskinerne til de helt tunge opgaver spænder fra en kran med løftehøjde på 19 meter og en kapacitet på 13,5 tons til en kæmpe, der kan løfte 300 tons og løfter i op til godt 80 meters højde.

Sennebogens teleskopkraner spænder fra løftehøjder fra 24 til 67 meter og kapacitet fra 16 til 130 tons. Bæltekranerne løfter fra 30 til 125 tons. Havne-mobilkranerne med justérbare højder på kabinen er bygget til det barske miljø på havnene med ekstra korrosionsbeskyttelse. Programmet spænder fra en havnekran på 30 tons, som løfter op til 35.5 meter, til en største med løftehøjde på 54 meter og kapacitet på 125 tons.

 

Lifte med edderkop-ben

De italienske Platform Basket er lifte på edderkop-ben. Bælter og beskeden bredde mulighed for at arbejde ved og i de fleste bygninger. Liftene bygges både med traditionelle benzin- eller dieselmotorer og som hybrid-versioner, hvor også batteridrift og tilslutning til el-nettet kommer i anvendelse.

Ellers er der masser af andet på ScanMek-menuen i januar. Scantruck er Danmarks største maskinfirma med import og forhandling af en lang række markante maskinmærker. De kommer naturligvis alle med på ScanMek med de helt store Komatsu, Manitou, McCloskey og Weycor i front.

”Samtidig viser vi også de allernyeste muligheder med Smart Construction og intelligent maskinstyring, som med avanceret teknologi giver mulighed for at styre en hel byggeplads. Her er Komatsu og Scantruck helt i front, og eksperterne fra vores egen maskinstyringsafdeling vil stå klar til at vise og forklare”, siger markedschef Dennis Faurby.

Foruden alle de nye maskiner og muligheder, kommer ScanMek traditionen tro også til at byde på et stort udvalg af brugte maskiner. Scantruck har Skandinaviens største brugtlager, og her benytter mange gæster sædvanligvis muligheden for at handle en maskine. Det er i øvrigt også i teltet ved brugtcentret, den store gryde står med varm suppe, mens pølsemanden kører i stilling i den store udstillingshal.


Billedtekster:

1.

ScanMek er hvert år et tilløbsstykke, med mindre corona kommer i vejen, som det var tilfældet i januar i år. Den 21 og 22. januar 2022 er den 13. ScanMek klar til at tage imod i Skive.

2.

Der bydes på maskiner både inde og ude, når maskininteresserede fagfolk stævner til ScanMek.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk