✗
 

Artikel fra august 2026
Læs hele avisen

Sennebogen får nye folk i front for skrot og affald

20-08-2026
Del artikel på
Læs mere på

Ny Sennebogen-sælger har solgt Sennebogen-maskiner i mange år og har selv haft skrothandel

Det er ikke blot folk med begreb om store maskiner, men også med kendskab til, hvordan skrot og affald håndteres bedst, der fremover er i front hos Sennebogen i Danmark. Scantruck har importen og forhandlingen af det store Sennebogen-program, og firmaet har sikret sig en stærk duo med Morten Espersen som ny salgskonsulent sammen Kristian Suhr Langhoff, der er tiltrådt som produktchef.

Som ny salgskonsulent for materialehåndteringsmaskiner til blandt andet skrot- og affaldsindustrien, samt havnekraner til bulk-terminaler, har Morten Espersen solid grund under fødderne. Han har selv haft en skrothandel, og han har mange års erfaring med salg af Sennebogen-maskiner.

Han danner nu en dynamisk Sennebogen-duo med Kristian Suhr Langhoff, som er Scantrucks nye produktchef for netop Sennebogen. Sammen med Scantrucks øvrige sælgere skal de være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter Sennebogen-maskiner.

Foruden maskinerne til skrot og affald samt havnekranerne, består det omfattende Sennebogen-program af blandt andet teleskopkraner, bæltekraner, maskiner til nedrivningsopgaver, samt teleskoplæssere. 

 

Ordrerne tikker ind

Morten Espersen har solgt Sennebogen-maskiner i mange år, og dermed samlet stor erfaring både med branchen og med det tyske topmærke. Fortiden med egen skrothandel gør naturligvis, at Morten Espersen præcis véd, hvor skoen måske trykker hos brugerne af materialehåndteringsmaskiner. Det giver ham mulighed for optimal dialog med kunderne.

Sennebogen-produktchef Kristian Suhr Langhoff ser store muligheder i det nye makkerskab og glæder sig over, at Morten Espersen nu også er en del af Scantrucks Sennebogen-team.

”De første ordrer er allerede kommet ind, og første maskine er leveret. Vi mærker tydeligt, at Scantruck er et godt navn også blandt firmaer, der bruger materialehåndteringsmaskiner i alle størrelser. Lige nu ser vi frem til, at der kommer flere maskiner i Sennebogens G-serie, efter at det i mange år har handlet om E-serien. Nye er godt på vej, og vi har allerede fået en del modeller. De skaber god interesse i branchen”, siger Kristian Suhr Langhoff.

Billedtekst:

Den nye Sennebogen-duo hos Scantruck med produktchef Kristian Suhr Langhoff til venstre sammen med den nye salgskonsulent, Morten Espersen.

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk