Artikel fra september 2022
Læs hele avisen

Steelwrist overtager Sjørring

13-09-2022
Del artikel på

Skovlfabrikken i Thisted kommer med ind under Terratech-paraplyen

Svenske Steelwrist med primær produktion af tiltrotatorer og hurtigskift overtager den danske skovlfabrik Sjørring Maskinfabrik i Thisted. Købet kommer til at medføre ganske omfattende udvidelser af den nuværende fabrik, som i øjeblikket har 22.000 kvadratmeter produktionsareal under tag.

”Sjørring har hidtil været producent af Steelwrist-skovle. Men fabrikken har manglet nogen til at tage sig af håndteringen af skovle på verdensplan. Nu udvides både fabrikken i Thisted og skovlprogrammet. Fremover vil Steelwrist kun producere tiltrotatorer og koblere i Rosersberg ved Stockholm, mens alle skovle skal produceres i Thisted”, fortæller key account manager Jacob Flinthagen hos Steelwrist.

 

Det grønne S

Sjørring kommer ind under det svenske selskab Terratech, som også ejer Steelwrist og tillige SVAB med produktion af styresystemer og joysticks. Jacob Flinthagen bliver eneansvarlig for Steelwrist på det danske marked og referer ikke længere til en anden markedschef. Han kommer også til at tage sig af graveskovle til forhandlerne på det danske marked, mens Søren Trads som salgschef tager sig af læsseskovlene.

”Både Steelwrist og Sjørring har jo et stort S som logo på produkterne. Fremover bliver det Steelwrists grønne liggende S, der også kommer på skovlprogrammet, som vi lancerer som Steelwrist by Sjørring”, fortæller Jacob Flinthagen.

Sjørring har 76 år på bagen. Virksomheden blev grundlagt i 1946 i landsbyen Sjørring ved for Thisted i det nordvestjyske. Nu udvides de nuværende faciliteter væsentligt med nye svejserobotter og lager- og forsendelsesfaciliteter kun til skovle.  

 

Billedtekster:

Den danske Mr. Steelwrist, Jacob Flinthagen, er nu markedschef for Danmark. Her bagest med salgschef Søren Trads i skovlen og Steelwrists tekniske ansvarlige i Danmark Emil Kaldahl til højre.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk