Artikel fra oktober 2020
Læs hele avisen

Strøm på nedbrydningen

03-11-2020
Del artikel på





Vestjysk entreprenør skifter til ny generation af eldrevet Weidemann uden behov for kraftstik

Entreprenør Dennis Sørensen har længe været på forkant med el-drift af sit materiel. Derfor er det dér med miljørigtige læssemaskiner langt fra nyt for ham. Han har faktisk netop taget hul på en ny generation fra den tyske producent Weidemann, som er en pionér i læssere uden støj og røg.


Dennis Sørensen har de seneste fem år drevet Sørensens Anlæg og Service i Lyne ved Tarm i Vestjylland. For halvandet års tid siden købte han en eldrevet Weidemann 1160 eHoftrac-læssemaskine. Den har han netop skiftet ud. Ikke fordi den tyske minilæsser ikke gjorde det, den skulle. Tværs imod. Men med en tilsvarende maskine af nyeste model er Dennis Sørensen ikke længere afhængig af et kraftstik for at lade op. Den nye generation eHoftrac nøjes med et ganske almindeligt 230 Volt-stik.


”Vi har fået bygget en converter ind i den nyeste af vores biler og kan lade Weidemann-læsseren, uanset hvor vi arbejder. Planen er, at der også skal bygges convertere ind i de andre biler. Vi holder hele tiden øje med nye elektriske muligheder, for der er allerede krav mange steder om, at vi skal køre med elektriske maskiner. Ikke mindst indendørs, og i perioder har vi rigtig meget indendørs nedbrydning”, fortæller Dennis Sørensen.

Han har to brødre, Emil og Kim. De er begge ansat hos Sørensens Anlæg og Service.

 

Fire Weidemann

”Vi får helt sikkert flere el-maskiner i takt med, at de rigtige kommer. Nu går vi venter på næste udspil fra Weidemann. Vi har også haft andre mærker på prøve, men ingen af dem har indfriet de krav, vi stiller til dem. Så foruden den eldrevne, har vi også to andre Weidemann-læssemaskiner og en Weidemann-teleskoplæsser”, siger Emil Sørensen.


Det var den nye muligheden for at lade direkte på 230 Volt, der blev direkte anledning til at skifte den ældre eHoftrac med den nye. Dennis Sørensens gamle eHoftrac kørte ellers sine omkring 250 timer om året helt uden problemer, og der var masser af gode timer i den endnu. Men muligheden for at komme over på 230 Volt-forsyning lokkede Tarm-entreprenøren.


”Nu kan vi lade maskinen op med converteren i bilen, uanset hvor vi arbejder. eHoftrac er 98 centimeter bred, og det betyder samtidig, at vi kan bruge den overalt. Den kører uhindret gennem de fleste dørhuller, og hvis det kniber, er løsningen bare at pille dørkarmene af”, fortæller Emil Sørensen.

 

Stigende efterspørgsel

Det er Weidemann-importøren Stemas, der er fast leverandør af de tyske maskiner til Sørensens Anlæg og Service. Det er tilmed samme Stemas-mand, salgskonsulent Peter Røjkjær, der har sørget for at sende alle maskinerne til Tarm.


”Der bliver mere og mere efterspørgsel på el-maskiner, hvor netop Weidemann kom først. Mens andre maskinmærker stadig er gang med at udvikle maskiner til batteridrift, bruger Weidemann-konstruktørerne tiden på at optimere. For Dennis Sørensen har det været vigtigt at kunne få en maskine, der kan lade op direkte fra en almindelig stikkontakt på byggepladsen, så det ikke er nødvendigt at have en stor lader hængende på bilen”, siger Peter Røjkjær. 

 

 

Billedtekster:

 

1.

Et almindeligt stik til 230 Volt er tilstrækkeligt til den nye generation Weidemann 1160 eHoftrac, viser Emil Sørensen. Uden behov for kraft, kan maskinen altid oplades direkte på byggepladsen. Eventuelt fra Sørensens Anlæg og Service’s egen bil med converter.

 

2.

Tarm-firmaets folk bruger blandt andet en halvanden kubikmeter container til udkørsel af nedbrydningsaffald. Det magter el-maskinen fint, også hvis der er tale om gips, tegl og beton.

 

3.

Sørensens Anlæg og Service opererer over hele landet, men dog fortrinsvis i Jylland og på Fyn. Når mester, Dennis Sørensen, selv tager sig af en nedbrydning i Aars, holder hans to storebrødre, Emil og Kim, skansen hjemme i Lyne ved Tarm.

 

4.

Emil Sørensen med tre af det vestjyske entreprenørfirmas fire Weidemann-maskiner. Den fjerde tager en tørn i en større nedbrydning i Aars i Vesthimmerland. Den nye eHoftrac har her taget fløjen til venstre.

 

5.

Weidemann 1160 eHoftrac-læsseren er ideel til indendørs nedbrydning, men Tarm-entreprenørfirmaet bruger den til alle typer opgaver. Her klarer den jordflytning med Emil Sørensen i førersædet.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk