Susanne Nicolaisen tilbage ved roret

11-11-2019
Del artikel på

JCB-importøren Nicolaisen & Larsen får igen en af ejerne i direktørstolen

Halvdelen af søskendeparret bag den danske JCB-importør, Nicolaisen & Larsen A/S, sætter sig nu i virksomhedens direktørstol. Igen. Susanne Nicolaisen, som ejer virksomheden sammen med sin bror, Peder Nicolaisen, vender tilbage som administrerende direktør. Hun afløser Morten Krusborg, som er blevet headhuntet til nye udfordringer som driftsdirektør hos Semler Agro. Her tiltræder han den 1. november.

Susanne Nicolaisen kender om nogen vejen til chefkontoret i Ulfborg. I november 2014 tog hun tøjlerne i virksomheden igen, efter at Mads Pedersen havde været administrerende direktør i en periode. I begyndelsen af 2016 ankom Morten Krusborg så fra en stilling hos Siemens og blev ny topchef for Nicolaisen & Larsen.  Nu er Susanne Nicolaisen tilbage i rollen igen.

 

Positiv udvikling

”Jeg glæder mig til, sammen med ledergruppen, at fortsætte den positive udvikling, som vi er inde i. Morten Krusborg har været en stor drivkraft i at bringe firmaet ind i en ny tid, og vi har et team, der fokuserer på vækst”, siger Susanne Nicolaisen.

Nicolaisen & Larsen har været importør af JCB entreprenør- og landbrugsmaskiner i Danmark siden 1975. Virksomheden har været familieejet siden grundlæggelsen i 1962. Firmaet er i dag totalleverandør af både maskiner og services, der alle er bygget op omkring målet om at levere den laveste totale driftsomkostning for kunderne.

 

Billedtekst:

Susanne Nicolaisen – tilbage ved roret som administrerende direktør for Nicolaisen & Larsen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk