Artikel fra februar 2021
Læs hele avisen

Versalift op og ned ad Mount Everest

24-03-2021
Del artikel på


Fest i Farsø da lift-producenten fejrede lift nummer 1000 fremstillet i Danmark

Hvis man stabler 1000 liftkøretøjer fra Farsø oven på hinanden, kan man nå op ad verdens højeste bjerg, Mount Everest, ikke én, men to gange. Det gør man så nok ikke – stabler lifte i dén højde. Men det ændrer ikke ved kendsgerningen, at Versalift har nået en gylden milepæl med lift nummer 1000 af et nyt design, der er fremstillet i Danmark.

”Vi fulgte en effektiv, strategisk vej med beslutsomhed og nåede lift nummer 1000 i det nye design med imponerende hastighed. På mindre end tre år blev den årlige produktion i Danmark tidoblet. Et stærkt organisatorisk fundament og faciliteter rettet mod vækst giver opmuntrende udsigter for fremtiden hos Versalift”, konstaterer en særdeles tilpas administrerende direktør Kim Bach.

 

Skubbe grænser

”At producere 1000 ekstra lifte i løbet af tre år kræver engagement, innovation og hårdt arbejde. Det hele begyndte med VTL-serien. Versalift satte sig for at skubbe grænserne i branchen og designe den bedst mulige køretøjsmonterede lift skræddersyet til det europæiske marked”, fortæller Kim Bach.

Tilbage i april 2018 introduceret Versalift den helt nye produktserie VTL, som var målrettet til det europæiske marked. Resultatet var en sammensmeltning af en splinterny letvægts-teleskopplatformserie til lette kommercielle varevogne, chassis og pickupper, der kan benyttes med et standard B-kørekort. Nye produktserier, VDTL og VTM, fulgte. Og den nye produktserie viste sig hurtigt at være en kæmpe succes.

 

Nye job

”Den nye serie til det europæiske marked er en sand demonstration af de unikke færdigheder hos Versalift. Liftproduktionen i Danmark udviklede sig utroligt hurtigt, og væksten skabte flere end 50 nye job i Vesthimmerland Kommune. Succes i Frankrig og Storbritannien bidrog i høj grad til at nå milepælen. Fabrikkerne i Frankrig og Storbritannien monterer liftene, som er fremstillet i Danmark, på køretøjer, som derefter sælges på deres respektive markeder”, forklarer administrerende direktør Kim Bach

Han beskriver rejsen og succesen hidtil som fantastisk.

”VTL / VDTL / VTM-produktlinjen har stadig et enormt potentiale for vækst i både Europa og i visse lande uden for. Vi fortsætter med at udvikle produktlinjen med fokus på kundernes behov, kvalitet og TCO. Som altid lytter vi til vores kunder og forbedrer vores produkter for at imødekomme skiftende markedskrav”, fastslår Versalift-direktøren.

 

Billedtekster:

 

1.

Versalift-chefen, administrerende direktør Kim Bach, kunne markere, at virksomheden har fremstillet 1000 liftkøretøjer af det nye design på blot tre år.

 

2.

Fest i Farsø. Nogle af de Versalift-medarbejdere, der har været med til at skabe succesen, ved et bil med en af VTL-liftene. Fra venstre er det designmanager Martin Adamsen, smed Marc S. Finnerup, montør Dennis Tindahl Pedersen, montør René B. Mortensen. På balkonen er det COO Preben Kristensen, salgsdirektør for Europa Peter Tipsmark og administrerende direktør Kim Bach.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk