Zeppelin på Roskilde Dyrskue

11-05-2022
Del artikel på


Er du på udkig efter en ny maskine? Nysgerrig efter at prøve Cats automatiske afretning?

Det kan også være, at du leder efter et nyt job, eller måske en ny Cat skalamodel til dit barn? Så kom endelig inden for på vores stand på Roskilde Dyrskue. Vi står klar med øl/vand eller kaffe og ser frem til en god snak og et godt grin.


For Zeppelin er Roskilde Dyrskue en god mulighed for at komme i snak med rigtigt mange mennesker.

- I virkeligheden er det noget af det, som vi brænder allermest for. Derfor gør vi os også umage med at bygge en stand op, hvor vi kan præsentere de besøgende for mange af de muligheder, vi kan tilbyde. Ikke bare på salg, service og teknologier, men også fordi vi gerne vil give et indblik i, hvem og hvad Zeppelin er, siger marketing- og kommunikationsansvarlig Lars R. Poulsen, Zeppelin Construction.


Zeppelin Danmark er en del af en international koncern med hovedkontor i Tyskland med omkring 10.000 ansatte på verdensplan. Zeppelin har været officiel Cat forhandler siden 1954.


-  Vi mener, at vi har meget at byde på. Også når det kommer til spændende og udfordrende jobmuligheder. Enten i service, salg, lager eller indkøb eller som mekaniker. Vi har en lang række af muligheder for ansættelse. Og vil man prøve sig selv af uden for landets grænser, kan vi også tilbyde jobs i Grønland. Alt det kan man også blive klogere på, hvis man besøger vores stand, siger Lars R. Poulsen.


Cats skelstættende autoafretning kan afprøves i praksis

- Vi etablerer et lille demo-område, hvor man kan prøve Cats autoafretning af på en 6 tons gravemaskine. Det var et stort tilløbsstykke på E&H sidste efterår, så vi gentager gerne succesen, siger Lars R. Poulsen.


Billedtekst:

1. Mød Kenni Alberts som står klar med en masse gode tilbud på Cat merchandise.

2. Lars poulsen glæder sig over, at Zeppelins stand præsenterer mange af de muligheder, virksomheden tilbyder.



Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk