Artikel fra juni 2024
Læs hele avisen

Over halvdelen af AL på el

05-06-2024
Del artikel på


AL-Handling speeder op på elektrisk grej

Alle taler om elektrisk grej og batteridrift. Nogle gør lidt ved det, andre gør mere ved det. AL-Handling i Lemvig har nu passeret de 50 procent af produktpaletten på lithium-batterier.

”Af 14 maskiner er de otte batteridrevne. Flere er kommet til på det seneste. Blandt dem vores vakuumløftere til ophæng på entreprenørmaskiner og transportvognen AL-Handimover til transport af byggematerialer og andet tungt. Vi har flere forskellige vakuumløftere, som er velegnede til brug med entreprenørmaskiner, og som yder et meget stort vakuumflow”, fortæller direktør Allan Laursen hos AL-Handling.

Vakuumløfterne er ikke mindst ideelle, når der skal flyttes rundt på tunge fliser og kantsten. Modellen AL-Tornado 3000 XD Futura har således en løftekapacitet på 3000 kg.

 

Med på E&H

Lemvig-fabrikken har også vakuumløftere, som klarer sig uden entreprenørmaskiner, men som simpelthen skubbes rundt på hjul. AL-Rollovac-200 Futura bejler ikke mindst til belægningsfolk, der skal håndtere fliser op til 140 kg hvor pladsen til store armbevægelser er begrænset. Dels er den nem at komme rundt med, og dels er den konstrueret til også at løfte porøse og utætte fliser og kantsten.

”Generelt er alle vores elektriske maskiner selvstændige enheder, som drives af lithium-batterier. De kører typisk en hel arbejdsdag, men kan skiftes på få sekunder. Vi tager hele programmet med til E&H i Herning, hvor vi vender tilbage, efter at have hoppet over et par gange”, siger Allan Laursen.

Lemvig-virksomheden tog også turen til Roskilde Dyrskue, som faktisk rangerer højere på AL-direktørens hitliste.

”Der er en årsag til, at vi er sprunget et par gange over med E&H. Messen er simpelthen ikke så god for os som Roskilde Dyrskue, hvor vi bedre rammer vores kundetyper. For eksempel er udlejningsbranchen rigt repræsenteret i Roskilde, som med tiden har fået karakter af en stor entreprenørmesse med masser af maskiner”, forklarer Allan Laursen.

 

Billedtekster:

1.

AL-Tornado 3000 XD Futura er i sit es, når der skal håndteres fliser, kantsten og løftes op til 3000 kg. Den er velegnet til montering på entreprenørmaskiner.

2.

Ud og køre elektrisk med 1500 Watt-motor. AL-Handimover 1500 Track laster op til 1500 kg.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk